Skovhedens Eurasiere
Vi har lejlighedsvis Eurasier hvalpe, og vi bor på en skøn gård i det dejlige Nordjylland!
Eurasier, eurasier hvalpe, opdræt af eurasiere i Jylland nærmere bestemt Nordjylland.
Vi har fuldstændig tabt vores hjerter til Eurasieren, da den opfylder vore krav til den perfekte familiehund.
Eurasieren er selvbevidst, rolig, afbalanceret, vagtsom og opmærksom uden at være støjende.
Den er lidt tilbageholdende overfor fremmede, men Eurasieren elsker sin familie over alt og trives bedst når alle er samlet. Den giver besked når nogen kommer, men stopper med at gø når gæsten er kommet ind.
At den er forbeholden overfor fremmede, betyder ikke at den er nervøs eller usikker, den bestemmer bare selv hvem den vil klappes af. Den er ikke anmassende eller hopper op af gæster, men passer på hvis fremmede trænger ind!
Skovhedens WilmaDen enes normalt godt med andre dyr, har moderat brug for motion, og har en rimelig nem pelspleje på trods af at det er en langhårs hund.
Samtidig er det en rolig hund man kan have med overalt, da den har en vis evne til at gøre sig usynlig, den lægger sig pænt ned, og har ikke brug for opmærksomhed, som mange andre hunderacer har, derfor kaldes den også for "café-hunden"
Eurasieren er ikke en "pleaser" hund, men en hund man samarbejder med og hvor man skal være villig til forhandling
Vi opdrætter max et kuld og året, og vi springer også gerne et år over, da vi vil have rigtig god tid til at opdrætte de bedste hvalpe, finde de bedste hanhunde og sørge for at vores tæver er helt klar til et kuld.
Vi arbejder hjemmefra, så der er altid nogen hjemme hos hundene, derfor har vi rigtig god tid til at socialisere vores hvalpe, så de alle bliver dejlige og nemme familiehunde.
Vores avlsmål er sunde, kærlige og racetypiske Eurasiere
Vi følger selvfølgelig avlsrestriktionerne fra Dansk Kennelklub, samt avlsanbefalingerne fra Eurasier-Klub Danmark, og hvalpene får DKK stambog - et kvalitetsstempel der sikrer købere bedst muligt.
Vi har gennemført Opdrætter-uddannelsen fra DKK, samt den lovpligtige Hundeholderuddannelse fra DKK ved erhvervsopdræt.